Kerteminde: Hvis en bombe på størrelse med den, der landede over Hiroshima i 1945, ramte Nordre Havnekaj i Kerteminde i 1987 ville borgmester og kommunaldirektør i hvert tilfælde have deres på det tørre. Nuvel de skulle vinke et svært farvel til familien, men derefter stod 205 kvadratmeter kommandocentral og et hold på 30 mand ellers klar til at beskytte dem de næste 30 dage et hemmeligt sted i byen.

Herfra kunne de kommunikere med landets øvrige kommandocentraler, mens helvede brød løs over jorden. I alt blev omkring 1.400 koldkrigsanlæg bygget i Danmark fra 1950’erne og fremefter – klar til at huse regeringsledere, dronningen, borgmestre, politimestre, militærfolk. Klar til at sørge for at Danmark i tilfælde af krig kunne fungere. Og det var nødvendigt. For man ikke bare troede – man forventede – at en krig ville bryde ud mellem Øst og Vest, og så ville Danmark befinde sig centralt som NATOs fremskudte forsvar.

– Der lå enorme mængder af civilforsvarsmateriale klar. Gasmasker, slanger, pumper, læsket kalk – for at få lig til at gå hurtigere i forrådnelse – der var en hel parallelverden af nødkirkegårde, et nødtrykkeri til at trykke nødpenge og lignende. Og i tilfælde af, at kongehuset og regeringen pludselig ikke eksisterede mere, var der simpelthen en skyggeregering, der stod klar til at træde til, fortæller Jens P. Sørvin.

Han er formand for Besættelsesmuseum Fyn og tænder denne onsdag et sjældent lys i de gemte og glemte rum, som siden 1969 har befundet sig i en bunker midt i Kerteminde by. Her har stole, borde, telefoner og adskillige skriftlige instrukser stået uberørte hen i årtier.

“Rør ikke ved væggene under et angreb” dikterer et skilt over én af dørene. Over en anden hænger regentparret side om side.

Han har kun annonceret i et enkelt opslag på Facebook. To rundvisninger. Og kun i dag. Drømmen er på sigt at åbne bunkeren endnu mere op for offentlighedens interesse.

– Det er en helt unik tidslomme. Det er synd, den bare står uden at blive brugt. Derfor vil jeg lave rundvisninger ved særlige lejligheder og en skoletjeneste, hvor elever i 9. klasse og gymnasiet kan komme ned og spille et rollespil i forbindelse med et forløb om den kolde krig, fortæller Jens P. Sørvin.

– Vi tager dem tilbage til 1987 og beder dem aflevere ure og mobiltelefoner. De skal indtage rollerne som borgmester, politifolk og vagtfolk og lede byen gennem et atomangreb med alt, hvad dertil hører. Måske er der nogle døde, der skal bæres ud, fortæller han.

At dømme på onsdagens mange spørgsmål fra unge som gamle er interessen for koldkrigstiden enorm.

– Lige nu kører ventilationsanlægget, og det vil det også gøre i en krigssituation, for når der er overtryk herinde, kan der ikke komme giftgasser ind. Den er A, B, C-sikret. A- står for atom, B- for biologiske angreb og C- for kemisk krigsførelse. Der blev holdt rigtig, rigtig mange øvelser. Et par gange om ugen faktisk, og der var et leben uden lige. Her sad en politibetjent og lyttede til radioen. Ikke for at høre Giro 413 eller P3. Man sad og lyttede på relevante nyheder, og radioen havde en speciel funktion. Civilforsvaret kunne udsende specifikke beskeder til de enkelte byer. Det kunne være: “Nu er der flygtninge på vej mod jeres by.” Eller: “Der er røget en atombombe, og der driver en sky imod jer af radioaktivt støv.”

Den underjordiske skoletjeneste åbner efter sommerferien, og Jens P. Sørvin hører gerne fra lokale koldkrigs-entusiaster, der kunne tænke sig at indgå i et frivilligt korps af guider. Og nå ja, den ligger forresten ved Kerteminde Byskole.